Slået ud af Champions League og afskrevet i ligaen. AC Milan vil have revanche. Og det er Verdens bedste fodboldspiller, der skal lede holdet. ”Jeg vil være Rossonero hele karrieren. Jeg vil blive her, til jeg dør,” siger Kaka som for nyligt forlængede sin kontrakt til 2013.

MILANO: Den unge mand med det store smil foran mig er kåret til verdens bedste fodboldspiller. Han ligner mere en 1800-tals digter – slank, fuldstændig uden overflødigt fedt, med brunt hår som glinser som i en shampoo-reklame. Kakas hvide middel-klasse-look afslører at han ikke er vokset op i et fattigkvarter, favela – han er søn af en ingeniør som havde swimmingpool udenfor huset.’”Han er så perfekt, at jeg engang imellem må røre ved ham for at være sikker på at han virkelig eksisterer,” har holdkammeraten Gennaro Gattuso sagt.

Vi sidder på Milanello, Milans træningsanlæg i Lombardiet nær Como-søen. Luften er så klar at du kan dissekere porrerne i et andet menneskes hud på 10 meters afstand. Her kan du sidde i baren, drikke perfekt espresso gratis og høre hver ung mand, som går forbi – flere af dem verdensmestre – sige buongiornio til dig.

Kaka kom kun 20 minutter for sent til vort møde. For en fodboldspiller er det ingenting. Han undskyl-der, at han ikke dukkede op allerede i går, kigger dagens Gazetta dello Sport igennem mens han stadig står op og kaster sig så ned i en af de røde stole på pressechefens kontor og fortæller – på velformuleret engelsk med let amerikansk accent – om sine første oplevelser af Milanello da han blev hentet hertil i 2003:

”Jeg kendte til de fleste Milan-spillere inden jeg kom. Jeg plejede at følge holdet, da jeg var yngre, og pludselig var jeg en del af al dette her. Det er det første minde jeg har fra min ankomst – den dér følelse.
Hvad var det første du lagde mærke til da du så de her spillere, som alle tilhører verdens bedste?
”Jeg kan fortælle om Paolo Maldini. Jeg lærer noget nyt af ham hver eneste dag. Han har den der vilje, hver dag han kommer her – at træne, at fortsætte. Jeg har lært mig alt om, hvordan Paolo fungerer, han har den her motivation som visse andre ikke har. I starten undrede det mig, men han vil vinde hver dag, vinde hver eneste kamp. Det er forskellen på Paolo og andre spillere.”

Har du selv anskaffet dig den der vilje?
”Ja.”

Holdet er næsten det samme, som da du ankom. Er spillerne mere end kollegaer?
”Ja, Milan er en stor familie. I løbet af et år tror jeg at jeg bruger lige så meget tid med mine venner her, som jeg gør med min kone. Vi skal overnatte ude før en kamp, i England ved jeg, at man ikke har retiro – overnatning dagen før en kamp – men sådan er det her. Hvis vi spiller 60 kampe på et år indebærer det yderligere 60 dage til opladning. Ud over det er der jo den daglige træning og den tid, vi i øvrigt bruger sammen.

Er det svært at holde motivationen i alle de her 60 kampe? Du har vel ikke altid lyst til at spille fodbold?
”En gang imellem er det for meget. At holde koncentrationen i Champions League er noget andet end at fokusere på opgørene mod mindre klubber i ligaen. Når vi spiller i Champions League kommer motivationen automatisk. Det er nok årsagen til at Milan har fortsat sin fremgang i Champions League. Det er altid vigtigt at vinde de kampe. I ligaen vil vi også vinde, men hvis du møder mindre hold har du ikke altid samme motivation som når du møder Inter, Juventus og Roma.

Er det forklaringen på at Milan ikke har gjort det så godt i ligaen i år?
”Ja, det tror jeg.”

Inden du kom til Europa spillede du for Sao Paulo, en af de brasilianske klubber, der producerer flest stjerner – f.eks. Cafu, Leonardo, Facão, Cicinho og Edmilson. Forberedte klubben dig tidligt på at spille i Europa?
”Nej, de forberedte mig på at spille for Sao Paulo og for landsholdet.”

Hvad var du så tvunget til at lære dig, da du kom her til Milan?
”Det vigtigste var, hvordan man bevæger sig på banen. Den største forskel mellem brasiliansk og europæisk eller italiensk fodbold er taktikken. Jeg måtte lære forsvarsspil, jeg forbedrede mig i, hvordan jeg bevægede mig sammen med mine holdkammerater og hvordan man ser på spillet, når man er inde på banen. Når du står ved sidelinien er det enkelt, men på banen er det sværere på grund af følelser og alt muligt.”

Så hvordan er det at være Kaka, den måske bedste spiller på Jorden. Nyder du det eller er det kun et stort pres?
”Det er et stort pres og et stort ansvar. Men det er godt at have det ansvar i Milan. Det er godt at have det på landsholdet også. Jeg kan håndtere presset.”

Hvordan er følelsen efter en sæson, er det som ”pyh, endelig kan jeg slappe af?”
”De eneste gange, jeg slapper af, er når vi har vundet noget. Hvis vi har tabt er det svært. Men jeg forsøger ikke at tænke for meget på fodbold, når jeg har ferie.”

Findes der øjeblikke, hvor du føler at alt går så godt, at du næsten spiller perfekt fodbold?
”Ja, ind imellem. I nogle kampe lykkes jeg med alle de ting, jeg foretager mig. Det er de gode kampe, de perfekte kampe. Som i begge kampe mod Manchester United i semifinalen i Champions League sidste år. Der var jeg i stand til at gøre alt det, jeg tænkte på at udføre.”

Var der nogle specielle situationer?
”Det andet mål på Old Trafford, mit andet mål.”

Kaka taler om situationen, da han på sælsom vis fik Manchester Uniteds forsvarere Gabriel Heinze og Patrice Evra til at løbe ind i hinanden og falde omkuld, mens han selv løb videre med blikket mod mål og med fuld kontrol over begivenhederne hele vejen frem til han enkelt smækkede bolden ind bag målmand Edwin van der Sar.
Kaka lyser op, da han taler om målet. Jeg tænker at han udenfor diskussion befinder på rette plads på Jorden – ingen klub er mere interesseret i at gøre tingene til perfektion end AC Milan. I gangen udenfor hænger et billede fra Champions League-triumfen i Athen, hvor spillerne bærer træner Carlo Ancelotti på skuldrene. Længst bagude i forsamling-en, ved siden af forsvarsspilleren Kakha Kaladze, står en midaldrende belgier, klædt i blå habit og en blå trenchcoat. Udenfor Milanello er der ikke mange, der ved hvem han er, men kiropraktoren Jean Pierre Meersseman er chef for Milan Lab, formentlig fodboldverdenens bedste medicinske team og lige så meget en del af Champions League-triumfen i fjor, som Kaka.

TIDLIGERE PÅ DAGEN fandt jeg Meersseman på bakken ovenfor træningsbanen, selv da klædt i blåt jakkesæt. Han fortalte at Milan Lab startede for alvor for seks år siden. Klubben havde netop skrevet kontrakt med Fernando Redondo fra Real Madrid – en total-udgift på 30 millioner euro – efter at klubbens læger havde undersøgt spilleren og erklæret ham sund og rask. Umiddelbart derefter kollapsede spillerens krop. Han blev tvunget til at få gennemført tre operationer på to år og måtte stoppe med at spille fodbold.

Milan bestemte sig for at noget lignende aldrig måtte ske igen. Milan Lab skulle forhindre skader og søge det perfekte, individuelt skræddersyede træ-ningsprogrammer for hver spiller. Clarence Seedorf fik for eksempel forbud mod at træne visse muskler, da de allerede var maksimalt udviklet.
I februar i år fik laboratoriet hjælp fra en ny samarbejdspartner, Microsoft, for yderligere at forbedre mulighederne for at analyserer spillerne. De får desuden assistance fra universitetet i belgiske Leuven.
”Med alle de data vi har, kan vi sætte os ned og lægge et træningsprogram for morgendagen eller endda træningspasset her i eftermiddag. Det vi efterstræber er at nå frem til et system, hvor vi præcist kan sige til en spiller: ”Nu skal du løbe 100 meter, derefter hvile i 43 sekunder for igen at løbe 80 meter, stå stille i et minut og to sekunder, og derefter skal du løbe 61 meter.”

De forsøger at gøre alt dette her med nogle beregningsmodeller, der er lavet i samarbejde med bio-ingeniører i Leuven.

”Vi er meget tæt på at have den information i dag. Det skulle give os et forspring på alle mulige områder, skulle jeg mene.”
Klubben vil ikke dele sine hemmeligheder med andre. Adriano Galliano, Milans direktør, som selv er blevet behandlet på Milan Lab, forklarer at det ”er som en opskrift for Coca Cola, vi vil ikke sælge af vor viden.”

Inden jeg mødte Kaka spurgte jeg laboratoriets doktorer om ham.
”Hvad kan jeg sige. Han er nummer ét. Ingen løber hurtigere end ham, ingen har samme acceleration,” siger Meersseman.

Daniele Tognaccini, Milans fysiske cheftræner, udnævnte Kaka til ”kilometermanden.” Trods brasi-lianerens status som kreatør bevæger han sig over et større område end nogen anden holdkammerat – undtagen slideren Gennaro Gattuso.

”Laboratoriet hjælper hver spiller hver dag,” siger Kaka.
”De har detaljeret information om hele holdet. De kan sammenligne data fra når jeg er i god form med data fra når jeg er i dårlig form, og de kan fortælle mig, hvad jeg skal arbejde med. Desuden hjælper det jo med til ikke at blive skadet. De fortæller også om man skal arbejde med noget specielt. De kan sige: ”Nu skal du opbygge dit venstre ben for det er svagere end dit højre.”
Så hvorfor klarede laboratoriet og Kaka så ikke at slå Arsenal? Tognaccini fortæller, hvad der sker når spillere tvinges til at spille 60 kampe om året:
”Præstationerne bliver ikke optimale. Risikoen for skader er vældig stor. Vi kan sige at risikoen for skader i en kamp efter en uges træning er 10 procent. Hvis du spiller igen allerede efter to dage øges risikoen til 30-40 procent. Hvis du spiller fire eller fem kampe i træk uden ordentlig restitution er skadesrisikoen enorm og risikoen for at lave en dårlig præstation meget høj.
I nederlaget til Arsenal spillede Kaka med en knæskade.

DET VAR EN skuffelse for hele klubben at blive slået ud af Champions League så tidligt. Samtidig ved AC Milan, hvordan man skynder sig langsomt. Ingen regnede med at de skulle vinde trofæet i sidste sæson, og når omverdenen nu dømmer klubben ude igen er det blot yderligere motivation til at komme tilbage i den absolutte top.

Kaka er desuden fuld af beundring for det Arsenal-hold, som slog ham og Milan ud.
”Jeg kan godt lide Cesc Fabregas som spiller, han er en af den nye generations spillere. Jeg mener: Han er komplet. Han kan forsvare, han kan angribe, han skyder godt med både højre og venstrefoden. Han kan gøre det hele. Jeg kan sammenligne Fabregas med Gerrard i Liverpool. Det er en anden spiller som jeg kan lide fordi han netop har de her egenskaber.”

Ser du dig selv som sådan en moderne spiller?
”Ja, jeg forsøger at være det. Jo mere komplet du er, desto mere er du involveret i på banen. Og jeg kan angribe, jeg kan forsvare.”

Du er en del af en rigtig god midtbane. Fortæl om jeres samarbejde.
”Følelsen mellem os er næsten overjordisk. Vi har spillet sammen i fem år nu og jeg ved hvor Gattuso, Pirlo og Seedorf bevæger sig. Vi kan spille uden at behøve at kigge på hinanden.”

Du har spillet både midtbane og hængende angriber i Milan. Hvilken plads er din favorit?
”Jeg synes mest om at spille på midtbanen, som midtbanespiller bag to angribere. Men jeg spillede som anden-angriber i sidste sæson i nogle kampe, det var ikke noget jeg holdt af, men da jeg først lærte, hvordan pladsen skulle spilles, gik det godt. Alligevel foretrækker jeg stadig midtbanen.”

Og spille som en nummer10?
”Ja.”

Du plejer at sætte nye mål for dig selv. Nu hvor du har vundet alt, hvad mere kan du sigte efter?
”Jeg vil vinde det hele igen. VM, Champions League, ligaen, Guldbolden, FIFA World Player of the Year og… det er dette her, jeg har lært af Paolo. Altid at ville vinde.”

Har Maldini sagt alt dette her til dig?
”Nej, jeg har bare observeret ham. Han siger ikke så meget.”