Han ligner en stor knægt med et ubekymret forhold til livet. Med sit lange hår dasker han gerne lidt dovent omkring på en fodboldbane. Tilsyneladende uden mål og med.
Men man skal ikke tage fejl. Hverken som modstander eller tilskuer. Når han får bolden, eksploderer han i et fyrværkeri af finter og kælen fornemmelse for det forædlede læder. Og når han ser hullet, rykker han uimodståeligt for at skabe plads omkring sig. Lionel Messi nyder stor succes på Barcelonas stjernespækkede mandskab. Men trods succes’en har han bevaret ydmygheden. Også når han bliver konfronteret med at være verdens bedste.
Det siges, at du er den bedste spiller i verden lige nu. Passer det?
»Jeg bliver stolt, når jeg hører sådan noget, men jeg synes ikke, at det passer. Der findes fantastiske spillere, sågar i FC Barcelona, så som Ronaldinho og Henry, og mange andre. Måske komplementerer jeg dem meget godt, og jeg er lykkelig her, men jeg kan ikke sige, at jeg er den bedste. Min karriere er jo kun lige begyndt.«
Det er sandt, men allerede på dagen for finalen ved U-20 VM i Holland for to år siden – da var du 19 - blev kontrakten med din frikøbsklausul underskrevet med et beløb på 150 millioner euro. Det samme som en noget mere anerkendt Ronaldinho. Sig ikke, at det er helt normalt for en knægt på din alder?
»Det kan godt være, men jeg passer ikke ind i den verden fyldt med tal. Mit gebet er bolden. Jeg helliger mig til at spille.«
Det siges, at du til dette års FIFA World Player kåring er med i tremandsopløbet om hæderen sammen med Kaká og Cristiano Ronaldo. Hvad siger de navne dig?
»Meget. Det er ægte stjerner. Det ville være fantastisk at være i sådan en gruppe, hvis det bliver til noget, altså.«
Du har opnået, at selv de Madrid-baserede medier kalder dig verdens bedste, og en meningsmåling fra Marca for nylig viste, at 78 pct. af de stemmeafgivende betragter dig som den bedste.
»Jeg kan ikke gøre andet end at takke dem alle. Det gør mig glad.«
Kan man gå så langt som til en gang i fremtiden at sammenligne dig med Diego Maradona?
»Ja.«
Ja??
»Ja, på den måde, at vi begge er fodbolsspillere, ha-ha. Nej. Umuligt. Diego Maradona var der kun én af. Bare det er blive sammenlignet med ham er allerede for meget. Han er et fænomen.«
Er du i kontakt med ham?
»En lille smule. Første gang, jeg talte med ham, var under U-20 VM i Holland for to år siden. Jeg var samlet med holdet, da en journalist fra Gazzetta dello Sport kom og rakte mig en mobiltelefon og sagde. “Det er Diego fra Italien, han vil tale med dig.” Jeg troede, han tog fis på mig, og da jeg hørte Diegos stemme, rystede benene under mig. Siden har vi mødt hinanden nogen gange. Han inviterede mig til sit talkshow og vi spillede fod-volley. For nylig var jeg sammen med ham i Rosario, da jeg var på ferie og han spillede showball.«
Hvilken position på banen passer det dig bedst?
»Jeg spiller, hvor det skal være uden problemer, for jeg vil egentlig gerne bare spille. Men ok, hvis jeg skal vælge, spiller jeg som 10’er, som de siger i Argentina, det vil sige i den kreative rolle på midten bag ved forwarden. Men i Barcelona har jeg altid spillet som højrekant, og der føler jeg mig tilpas.«
Når vi nu snakker om højrekant. Ludovic Giuly måtte rejse til AS Roma. Henrik Larsson er også væk. Ikke desto mindre er to nye håb kommet frem i form af Giovanny Dos Santos og Bojan Krkic, som begge er yngre end dig. Hvad gør Barcelona for at styre så meget angrebstalent, hvortil man selvfølgelig bør lægge Henry?
»I en klub som Barcelona er der altid mange turneringer, og vi skal gå efter at vinde dem alle. I sidste sæson deltog vi i syv. Så med så mange kampe, mulighederne for taktiske ændringer, rotation, skader og karantæner, ja, når du så gør regnskabet op, så spiller vi alle sammen.«
Nogen siger, at Henry ikke passer til Rijkaards spillestil i angrebet, fordi han ikke søger de frie rum...
»Jeg mener ikke, at man overhovedet kan diskutere en spiller af Henrys karat. Selvfølgelig skal han vænne sig til det hele, som vi alle. Men det er det. Han er en stjerne.«
Og hvordan passer Dos Santos og Krkic ind?
»Perfekt, synes jeg. Dos Santos har i optakten vist, hvad han har i sig, og han lever det ud, hver gang han kan. Krkic viser sig for hver dag mere og mere som en ny stjerne, endda fra egen talentskole.«
Hvordan ser du din egen position på banen i Barcelona?
»Jamen, det er som Rijkaard beslutter, men jeg føler mig godt tilpas i denne liga, fordi mine holdkammerater kender mig og ved lige, hvordan jeg skal spilles, eller hvordan de lader bolden ligge det perfekte sted, for at jeg stikker af sted eller går med i en bande. I år spiller jeg lidt mere centralt til højre, hvorfra jeg skal forsøge at komme ind i feltet. Det gode ved det er, at der er mange spillere at vælge imellem til positionsspillet.«
Hvad kunne du lære af Henrik Larsson, da han var i klubben, mens I spillede sammen?
»Ikke nok med, at han var en fremragende forward, vigtigere end det, så var han et eksempel til efterfølgelse for os alle på grund af sin arbejdsomhed og hans opførsel på og uden for banen. Han faldt godt ind meget hurtigt, var respekteret og efterlod et godt eftermæle. Og så var han jo afgørende i Champions League finalen mod Arsenal. Det siger alt om hans kvalitet.«
Er du gammel nok til at kunne huske Michael Laudrup?
»Laudrup kender jeg kun fra det, jeg har set på videoer, eller fra hvad man siger om ham, for på sin tid rendte jeg blot rundt som en knægt i Argentina. Men jeg har set videosekvenser med detaljer, som er ganske imponerende.«
Hvad sker der egentlig med Ronaldinho, vurderer du?
»Ikke noget. Ham skal man lade være i fred. Derfor tilegnede jeg også de to mål mod Sevilla til ham, for han fortjener det, og han har givet alt for Barcelona, og han skal nok vende tilbage med det bedste af, hvad han har at give. Desuden er han et fantastisk menneske, og han har altid beskyttet mig meget.«
Hvad kan du egentlig lide ud over fodbold?
»Playstation. Ha, men det er også fodbold. Jamen, jeg er tosset med det, jeg bruger timer foran computeren.«
Og det argentinske landshold?
»Det betyder alt for mig. Jeg elsker den hvid-lyseblå trøje, og det er derfor, jeg ikke ville med, da de udtog mig til det spanske U-17 hold. Heldigvis arrangerede Hugo Tocalli, den nuværende argentinske U-20 træner, en kamp, så jeg officielt kunne debutere for Argentina og dermed udelukke det spanske mulighed. Jeg har altid villet spille for landsholdet, og hver oplevelse med folket og fansene er enestående. Det giver dig endnu større kærlighed til trøjen og lyst til at spille hver eneste gang.«
Er det den samme kærlighed med Barcelona?
»Det er to forskellige kærlighedshistorier, men begge med dybe rødder. Jeg har udviklet mig her, for godt nok er jeg argentiner, men jeg kom til La Masia (Barcelonas talentskole) som dreng. Jeg har også mange gode venner her, så jeg føler mig meget culé, og jeg elsker at være her. Jeg føler mig meget elsket af folket.«
Ville du skiftet til et andet hold, for eksempel Inter? Præsident Massimo Moratti siger, at hans største drøm er at underskrive en kontrakt med dig.
»Jeg takker Inters præsident mange gange, og man ved aldrig, hvad der sker i morgen, men det er svært for mig at forestille mig at spille langt væk fra Barcelona.«
Er du bange for, hvad succesen kan bringe med sig? Du var en meget ung figur på mure og plakater under VM i Tyskland, og folk ser dig i alle medier hver dag...
»Det tænker jeg ikke på. Jeg vil blot spille, og jeg er heldig med at have min familie tæt på, det er utroligt vigtigt.«
