”Roland Nilsson? Jamen, han er en træner som gerne vil spille god fodbold med mange pasninger, meget omstillingsspil og samtidig skal det gå hurtigt. Et stabilt forsvar skal danne grundpillen for et godt sprudlende angreb. Det er nøglen. Det at have et godt angrebsspil kræver at man står godt er god i forsvarsspillet. Det er en del af fodbolden når man har bolden hele tiden.” Ovenstående beskrivelse er hovedpersonens egen beskrivelse af sig selv som træner. Hans spilfilosofi.

 

90M møder ham på en regnvejrsdag i juli, hvor truppen netop er vendt hjem fra en uges træningslejr i Østrig. Træning er lige overstået, da artiklens forfatter bliver venligt mødt med håndtryk og smil. Ærmerne på T-shirten er smøget op. Ikke for langt, men præcis sådan at man kan se hans muskuløse overarme. Det lange pandehår hænger løst ned i ansigtet på den veltrænede svensker, men bliver med en rolig hånd redt tilbage på plads inden han svarer på det spørgsmål som mange danske fodboldfans har stillet sig selv de sidste måneder: Hvem er ham Roland Nilsson?

 

Ikke et navn, der som træner for en dansk mesterklub med succes i Champions League, ligefrem klinger af international storhed og internationale meritter i et vindue mod verden. Men hvem er denne svenske træner, der netop har overtaget roret efter sin norske kollega Ståle Solbakken i FC København. 90M satte sig for at finde ud af det. Hvad er han for en trænertype?

 

Hvordan vil han spille fodbold? Og hvordan er han som person? Det er historien om et menneskes lyst og ærgerrighed til at udvikle sig. Først som fodboldspiller, og siden som fodboldtræner. Det er historien om et menneske som aldrig overlader noget som helst til tilfældighederne. En perfektionist, som altid er yderst velforberedt og sætter en ære i det. Dette er historien om Roland Nilsson.

 

Karrieren startede i 1981 hvor han som 17-årig fikdebut på Helsingborgs førstehold. Inden længe var han fast spiller og meget lovende højre back. ’Sveriges største talent’ blev han kaldt og i 1983 trådte den unge Nilsson for første gang et trin op på karrierestigen til den daværende storklub i den bedste svenske liga - IFK Göteborg. Talentet fik dog en hård start og sad mere på bænken, end han var ude på banen. Han tog på i kilo og fik tilnavnet ”Fet-Edward”(svensk for ”Tykke Edward”). Selvtilliden og psyken fik et knæk. Men i stedet for at lade sig gå på af det, viste Roland Nilsson i stedet gang første tegn på den målrettethed, som har præget ham lige siden. Han gik i skarp træning og i løbet af to sæsoner var kroppen toptrimmet og en bodybuilder værdig. Pladsen som holdets faste højre back var sikret. Det samme var hans fysik som siden har været et knivskarpt kendetegn for ham både blandt spillere, journalister og kollegaer.

 

”Jeg er i god form. Veltrænet. Jeg holder det ved lige, løfter vægte og løber tre-fire gange om ugen. Og så spiser jeg sundt. Det ligger helt naturligt til mig. Det tror jeg også alle andre tidligere topspillere synes.

Sådan har jeg jo altid levet,” siger han selv – meget ydmygt - om sin fysik og en krop, der mere ligner en

tyveårigs end en, der er i slutningen af fyrrerne. 47 år er Nilsson for at være præcis. Den målrettethed, Nilsson besidder, er bestemt ikke til at tage fejl af. Alle der bliver bedt om at beskrive ham som ven, træner, kollega og holdkammerat sætter altid fingeren på den perfekte, gennemanalyserede og myndige måde, han arbejder på.

I Malmø FF fortæller flere spillere, hvordan det aldrig var et problem for Nilsson at stoppe midt i en øvelse eller træningspas for at få sine spillere til at løbe på præcis den måde, han ønskede for øvelsen. Ligesom det heller ikke var uvant at han ofte forlængede træningen, for at alle skulle gå i bad med følelsen af at tingene var lykkedes. Og så er manden stædig, siges det, og bliver ved til det er sådan som han vil have det skal være. Det får han også gennem grundig dialog med spillerne. Han var i Malmø kendt for at være en utrolig opmærksom og lyttende træner, der også talte med sine spillere, hvad enten de havde problemer på banen eller på hjemmefronten: ”Nilsson snakker meget med spillerne, ofte meget individuelt og ikke kun i store grupper, og han er heller ikke bleg for at diskutere med spillerne,” fortæller Stefan Alfelt, der er journalist og klummeskribent på Aftonbladets Malmø-redaktion. ”Altså ikke i den forstand, at han skælder ud eller ikke vil lytte. Tværtimod.

 

Nilsson er utrolig lydhør og opmærksom og på én gang involveret i både træningen og i den enkelte

spiller. Men som træner formår han også at holde den nødvendige distance. Det er ikke sådan, at han bliver ven med spillerne. Og så er han heller ikke den hårde type, der hele tiden råber og skriger af sine spillere. Der har han sørget for at have nogle assistent-trænere, som tog den rolle for ham. Nilsson selv skælder meget ud. Han står roligt og kigger - og analyserer,” siger Stefan Alfelt.

 

Læs resten af artiklen om Roland Nilsson i 90M No. 20.

Bestil her!