Der skal stærk medicin til for at holde Borussia Dortmund på benene. I foreningens snart 100-årige historie er det således gået op og ned, og monumentale sammenbrud er som en naturlov fulgt oven på strålende bedrifter. Kort efter BVB’s seneste mesterskab i 2002 blev klubben akkurat reddet fra konkurs, men de sportslige muligheder var ruineret. Sidste sommer trådte Jürgen Klopp til som ny træner, og med ham ved roret er håbet om en ny storhedstid for alvor blevet vakt hos Tysklands mest trofaste fans.
AF NIELS CHRISTIAN FREDERIKSEN
DORTMUND: Hvis man kunne sætte kulør på optimisme, ville man med sikkerhed ende op med sort og gul. I hvert fald hvis man er fra Dortmund. De to farver er altdominerende i Tysklands syvendestørste by, hvor befolkningen siden forne tider har været vant til, at tilværelsen både har sine op- og nedture.
Så tidligt som i 1152 nedbrændte Dortmund til grunden, men blandt andet med hjælp fra den tysk-romerske kejser, Friedrich Barbarossa, blev staden møjsommeligt bygget op på ny.
Knofedt og viljestyrke var også nødvendigt knap 800 år senere. Her sønderbombede englænderne den vigtige industriby i forbindelse med Anden Verdenskrig, men selv om der kun stod 20 procent af de oprindelige bygninger tilbage i maj 1945, formåede indbyggerne alligevel at få genrejst de udbrændte murbrokker.
Det oven i købet i en sådan grad, at Dortmund sammenlignet med andre bebyggelser i Ruhr-distriktet, hvor kul- og stålproduktion har sat sig skræmmende spor i omgivelserne, nærmest kom til at fremstå som en oase.
På mange måder eksisterer der en slående lighed mellem byen og fodboldklubben Borussia Dortmund, der blev stiftet i 1909 af en gruppe polske emigranter. Thi også Schwarz-Gelb – De Sorte og Gule – har bevæget sig op og ned som på en sinuskurve, og monumentale sammenbrud er som en naturlov fulgt oven på strålende bedrifter.
Eksempelvis rykkede Borussia Dortmund i 1972 ud af Bundesligaen efter en katastrofesæson, hvor man undervejs tabte med hele 1-11 til Bayern München. Årtiet forinden havde holdet været ét af de dominerende i forbundsrepublikken, symboliseret ved at det i 1966 vandt Europa Cup’en for Pokalvindere og kort efter leverede tre mand til Vesttysklands startopstilling i VM-finalen mod England.
I 1975 var Dortmund igen tilbage i den fineste række. Men trods den kendsgerning, at mange storartede spillere efterfølgende kom til at optræde i klubbens sort/gule klæder gik det stadig mindst lige så meget ned, som det gik op.
Interesseret i 90M No. 12? Klik her!
I 1986 balancerede klubben på afgrundens rand i den afgørende nedrykningskamp mod Fortuna Köln hjemme på Westfalenstadion. 20 sekunder før tid var stillingen 2-1 til Dortmund, og dermed ville kölnerne overtage pladsen i Bundesligaen, idet de havde vundet det første opgør med 2-0.
Men så levede den lokalt opfostrede Jürgen Wegmann omsider op til sit kælenavn, Kobra, og med sin scoring til 3-1 sørgede han for en omkamp få dage senere i Düsseldorf, som BVB vandt med hele 8-0.
Årsagen til Borussia Dortmunds evindelige slingrekurs er først og fremmest, at klubben historisk er blevet styret af folk, hvis økonomiske forstand har forholdt sig omvendt proportionalt med deres begejstring for fodbold.
Det var også tilfældet, da klubben for fem år siden næsten gik til grunde oven på sin guldalder, der blev kronet med tre tyske mesterskaber og erobringen af Champions League i 1997.
Disse triumfer gjorde i overført betydning den daværende ledelse med præsident Gerd Niebaum og forretningsfører Michael Meyer i spidsen blinde, og undervejs investeredes eksorbitante summer i at udbygge Westfalenstadion, ligesom dyre spillere som Marcio Amoroso, Tomas Rosicky og Jan Koller m.fl. blev lokket til. Formålet var at præstere det, som Borussia Mönchengladbach, Hamburger SV og FC Köln ikke havde formået i årene forinden, nemlig at skubbe mægtige Bayern München væk fra den tyske fodboldtrone.
Svigtende resultater, stigende renteudgifter, en styrtdykkende kurs på BVB-aktien og kollapset i Kirch-koncernen, som havde tv-rettighederne til Bundeligaen, gjorde imidlertid, at Dortmund efter sit seneste mesterskab i 2002 gerådede ud i en så faretruende likviditetskrise, at der kun var ét at gøre; sælge ud af arvesølvet og så ellers slå syv kors foran sig.
Trods forpligtelser på hen ved én mia. kroner lagde stormen sig, og i foråret 2006 blev Borussia Dortmund definitivt skærmet for en konkurs. Æren for det mesterstykke lå først og fremmest hos klubbens nye ledelse, præsident Reinhard Rauball og forretningsfører Hans-Joachim Watzke, der på én gang formåede at skære ind til benet og tænke kreativt.
Interesseret i 90M No. 12? Klik her!
Blandt andet formåede duoen at købe Westfalenstadion tilbage fra Commerzbank AG, der siden overtagelsen havde lejet anlægget tilbage til Borussia Dortmund mod en årlig betaling på hele 80 mio. kroner.
Tilbagekøbet kom udelukkende i stand, fordi forsikringskoncernen Signal Iduna købte rettighederne til stadionnavnet frem til 2011, hvilket ikke ligefrem faldt i god jord hos tilhængerne.
Fortørnelsen skyldtes ikke kun, at det hæderkronede navn, Westfalenstadion, faldt bort, men også at Signal Idunas logo har samme farver som ærkerivalerne Schalke 04 - blå og hvid.
I en religiøs kontekst svarer det omtrent til at indhylle Al-Aqsa-moskéen i Jerusalem i det israelske flag…
Sidste sommer kunne en synlig stolt Hans-Joachim Watzke præsentere et årsregnskab med et plus før skat på små 50 mio. kroner. Desværre måtte han samtidig erkende, at den økonomiske hestekur, der på fire år har nedbragt klubbens gæld til en halv mia. kroner, har haft en kedelig effekt på det sportslige område.
Det var med sikkerhed ingen overdrivelse, for i de forgangne to sæsoner er BVB blot blevet nummer 9 og 13 i Bundesligaen, og i den samme periode er Bert van Marwijk, Jürgen Röber og Thomas Doll alle blevet tvunget ud af trænersædet som en konsekvens af de elendige resultater.
HAR BORUSSIA DORTMUNDS historie været turbulent, så kan man internt i klubben i det mindste glæde sig over én ting: Støtten fra fansene er massiv, uanset at resultaterne langt fra altid har artet sig.
Det illustreres af, at Dortmund i de seneste ti år har haft det højeste besøgstal af alle til hjemmekampene i Bundesligaen, og fra 2003 og to sæsoner frem var Westfalenstadion oven i købet Europas største tilskuermagnet foran mere mondæne adresser som Old Trafford i Manchester og Camp Nou i Barcelona.
Også i år er der en fænomenal tilstrømning til Schwarz-Gelbs kampe, hvilket afspejles af hele 49.500 solgte sæsonkort.
For en udenforstående kan Borussia Dortmunds fanappeal virke som noget af et paradoks i forhold til kvaliteten af dét, der bliver præsenteret på grønsværen. Men sådan tænker de virkelige insidere slet ikke.
En af disse er den nu 66-årige Siegfried Siggi Held, som i 1960erne og 1970erne var en frygtet angriber for klubben og det tyske landshold.
Efter en lang trænerkarriere i blandt andet Tyrkiet, Japan og Island fungerer han i dag som Borussia Dortmunds officielle repræsentant i forhold til klubbens flere end 400 forskellige fangrupperinger.
”Fodboldinteressen er ikke noget, som er opstået inden for de senere år. Den har altid været der. I Dortmund lever man fodbold. Symbolsk kan man sige, at bare lyset bliver tændt på Westfalenstadion, så kommer der omgående 40.000 tilskuere. BVB er ganske enkelt en institution i denne fodboldforrykte by – en uadskillelig del af dagligdagen - og enhver borger har én eller anden form for tilknytning til klubben. Når Borussia Dortmund vinder, fester alle, og når vi taber, så lider indbyggerne med klubben,” påpeger Siggi Held.
At det ikke er helt ved siden af at hævde, at Borussia Dortmund for mange er en uadskillelig del af hverdagen, kommer også til udtryk under den daglige træning, der af respekt for fansene altid er åben.
Det er et tilbud, som mange mennesker tager imod, og op til de store kampe er det slet ikke usædvanligt, at spillerne laver deres legemsøvelser foran 3.000 fans.
Så mange er der nu ikke denne blæsende onsdag eftermiddag, hvor 90M’s udsendte er én blandt cirka 300 fremmødte på træningsanlægget i Brackel, der ligger 12 kilometer uden for Dortmund. Tidligere holdt BVB’s førstehold til på klubbens gamle stadion, Rote Erde, som ligger i skyggen af Signal-Iduna-Parks hovedtribune, men internt var der længe et stort ønske om at samle alle mandskaberét sted for dels at styrke sammenholdet og dels at skabe en bedre kommunikation mellem trænerne.
Interesseret i 90M No. 12? Klik her!
I tæt samarbejde med kommunen opførte Borussia Dortmund for tre år siden et hypermoderne træningsanlæg med syv græsplæner og to kunststofbaner på en gammel kasernegrund i Brackel. Det betyder, at alle hold lige fra mikroputterne til Bundesligamandskabet nu træner side om side rundt om det aflange klubhus, hvis døre naturligvis er holdt i foreningsfarven gul.
I det hele taget er gul og sort de gennemførte kulører i alle afkroge af anlægget, hvilket gælder lige fra målenes netholdere til skiltene med håndfaste anvisninger om, at rygning er forbudt.
Flere af bilerne på parkeringspladsen har én af hvepsefarverne, hvorimod det er ganske slående, at ingen med respekt for sig selv og fællesskabet kunne finde på at møde op i et blålakeret køretøj eller med kendingsbogstaverne GE på nummerpladen.
Det signalerer Schalke 04 og Gelsenkirchen, hvad der er tabu på disse kanter. At der generelt er meget lidt omsorg for ærkerivalerne 35 kilometer længere mod vest, giver et par BVB-fans demonstrativt udtryk for. Rundt om kofangeren på deres biler har de viklet Schalkes halstørklæder, som efterhånden er ganske frønnede efter at være slæbt adskillige mil hen over asfalten...
Inde på bane 1 og 2 er der trods kulden god gang i træningen, som Übungsleiter Jürgen Klopp har overladt til sine assistenter at holde styr på, mens han selv spadserer rundt og sludrer med rekonvalescenterne, Sebastian Kehl, Tinga og Dedé, der løber den ene omgang efter den anden omkring banerne.
Bag banden indtil grønsværen går snakken livligt i den summende lyd af gravemaskiner, som gnaver i de omkringliggende brakmarker for at skabe plads til beboelsesejendomme og et indkøbscenter.
Blandt de fremmødte er flere pædagoger med børn i snorlige rækker, men også forbavsende mange ældre kvinder, der flasher deres pocketkameraer i eftermiddagssolen. Dem får de snart brug for. Efter en god time er Sebastian Kehl færdig med at jogge, og inden han går ind til massage, spadserer han hen for enden af tilskuerpladserne og spørger belevent:
Det er der rigtig mange, som skal, og kort efter bliver der for alvor trængsel, da anførerens holdkammerater blander sig i aktiviteterne. At det er en helt naturlig del af deres arbejdsdag, er der ingen tvivl om, for BVB’s banemand står i god tid klar med tre tuschpenne og et spærrereb, så ingen af spillerne skulker fra donten.
Til trods for stjerner som Mohamed Zidan, Alexander Frei og Nélson Valdez er der mest ståhej om træner Jürgen Klopp, som er Dortmunds ukronede konge. Han er ny i klubben, men alligevel udstråler han symbiose med fansene, og selv da han for femte eller sjette gang stiller op til fotografering med en ny folkepensionist under armen, lyser hans solbrændte ansigt op i et stort smil.
Det bliver ikke mindre sekunderne efter, da kvindens veninde med en kommanderende stemme siger til ham:
”Kan du ikke lige tage kasketten af!”
DET ER IKKE bare tilhængerne, som hiver og flår i den 41-årige Jürgen Klopp, der i de foregående syv sæsoner stod i spidsen for upåagtede FSV Mainz. Her demonstrerede han, at han kunne skabe resultater for små midler. Hemmeligheden bag det var hårdt arbejde og en enestående evne til at motivere alle omkring sig, hvilket skabte respekt i alle egne af Tyskland.
Det var dog især på baggrund af sit sproglige talent og begavede analyser på det nationale ZDF under de to seneste landsholdsslutrunder, at Kloppo opnåede decideret kultstatus i forbundsrepublikken.
Faktisk er han så populær, at Dortmunds pressechef, Josef Schneck, indledningsvis informerer den danske udsending om, at der i dagligdagen er flere anmodninger om et interview med cheftræneren end hele hans trup tilsammen.
Da det kommer til stykket, har Jürgen Kloppmasser af tid, og bænket med en kop kaffe i hånden fortæller han inde i klubhuset, hvorfor han valgte at tage til Borussia Dortmund frem for til en anden af de klubber, der angiveligt havde snøren ude efter ham.
Interesseret i 90M No. 12? Klik her!
”Alle i Tyskland ved, at Dortmund er den mest emotionelle fodboldby overhovedet. Det er her, fodbold opleves mest intensivt. Jeg tændte virkelig på opgaven. BVB har et kæmpe potentiale, og jeg har i al beskedenhed også et vist potentiale til at hjælpe Dortmund. På dén måde passer vi godt sammen,” siger Jürgen Klopp, der på forhånd kendte de fleste myter om klubben. Ikke desto mindre er han blevet overrasket over, hvor meget Schwarz-Gelb betyder for de lokale.
”Traditionerne præger det hele. Det fornemmer man med det samme. For et par uger siden deltog jeg i et møde med nogle af klubbens gamle spillere. Det var i sig selv ikke så mærkeligt. Det ser man også andre steder. Nej, det bemærkelsesværdige var, at enkerne til flere af klubbens andre legender også var med. Det viser virkelig, at Borussia Dortmund går helt ind under huden på folk,” forklarer Jürgen Klopp.
I det daglige er det ikke forbigået hans opmærksomhed, hvor meget fortidens trumfer fylder i Dortmund-tilhængernes bevidsthed. Længslen efter nye mesterskaber og store bedrifter i Champions League er udtalt, men Jürgen Klopp oplever ikke omgivelsernes forventninger som et pres. Dertil har forudsætningerne i forhold til de glade 1990ere, hvor triumferne primært kom i hus for dyrt lånte penge, ændret sig markant.
”Vi lever i en helt anden verden nu. I Tyskland er det vel kun Bayern München, som kan blande sig internationalt. Det er ikke vores umiddelbare mål at lave om på det. Her arbejder vi med at opbygge et godt hold, som vores fans kan identificere sig med. Mange af vores spillere er unge, men enormt talentfulde. De skal have lov til at udvikle sig, uden at vi altid taler om, hvor gode Borussia Dortmund var i gamle dage,” siger Jürgen Klopp.
At han er godt i gang med at sætte sit præg på udviklingen i Borussia Dortmund, er de færreste i tvivl om. Det kan ses på spillestilen, som i forhold til tidligere er blevet mere aggressiv og kollektivt baseret. 4-4-2 med diamant på midtbanen og løbestærke angribere er det taktiske udgangspunkt, og det indebærer blandt andet, at den gamle topscorer, Alexander Frei, der er en meget stationær type, ikke længere er fast mand.
Trods en offensiv tankegang er BVB blevet mere kompakte bagude. I sidste sæson gik der suverænt flest mål ind på Dortmund i hele Bundesligaen, men det lavede Klopp allerede i efteråret effektivt om på, idet holdet med ét havde rækkens næstbedste forsvar.
Det skyldes ikke kun, at målmanden Roman Weidenfeller er begyndt at tage med hænder igen, efter at han har fået tilsagn om trænerens ubetingede tillid, men også at de to blot 20-årige stoppere, Mats Hummels og Neven Subotic, og deres faste substitut, Felipe Santana, alle er vokset med opgaven.
Det er de ingenlunde de eneste, der er. Også den polske hurtigløber, Jakub Blaszczykowski, og Patrick Owomoyela, som er kommet til efter et besværligt ophold i Werder Bremen, er blomstret op under Jürgen Klopp, der er højt respekteret for at kunne skabe et godt klima på arbejdspladsen.
En af dem, som nikker anerkendende til dén udlægning af tingene, er den gamle FC Midtjylland-angriber, Mohamed Zidan, der tidligere arbejdede under Kloppos beskyttende vinger i Mainz, og som efter en svær tid i Hamburger SV nu forsøger at kickstarte karrieren i Borussia Dortmund.
Interesseret i 90M No. 12? Klik her!
”Man skal ikke tage fejl af Jürgen Klopp, for han kan også godt skære igennem. Men i modsætning til eksempelvis Huub Stevens (Hamburgs eks-træner, red.) er han god til at få alle til at føle sig som en del af holdet. Han interesserer sig for hver enkelt, og det gør, at man gerne vil arbejde hårdt for ham. I HSV var klimaet helt anderledes – meget mere koldt. Her er det hele mere menneskeligt, selv om der selvfølgelig stadig er stor konkurrence om pladserne,” siger Mohamed Zidan.
Et godt arbejdsmiljø og konkurrence om pladserne er to af nøgleordene, hvis Borussia Dortmund igen skal gøre sig håb om at vinde det tyske mesterskab eller bare komme i nærheden af at kvalificere sig til Champions League.
Økonomi og held er to andre vigtige parametre, og Jürgen Klopp erkender da også, at relanceringen af BVB er et langsigtet projekt.
”Top-fire hedder indiskutabelt Bayern München, Schalke 04, Werder Bremen og Hamburger SV. Herefter kommer Hoffenheim, som ingen rigtigt kender uden for Tyskland, og så Stuttgart og Leverkusen. For at blande sig i det selskab må man nødvendigvis have et godt hold. Det er vi i gang med at udvikle nu. Kan vi holde på vores bedste spillere og have held med at trække de rigtige til i løbet af de næste to-tre år, så kan vi skabe den nødvendige sportslige kontinuitet. Lykkes det, kan Dortmund nå tilbage til toppen igen,” siger Jürgen Klopp.
Selv om andre klubber lige nu dominerer i tysk fodbold, så nægter Jürgen Klopp at bøje nakken i overdreven respekt, og han afviser lige så kategorisk, at Schwarz-Gelb har behov for forbilleder i Bundesligaen:
”Efter min mening burde Borussia Dortmund snarere være et forbillede for alle andre i den forstand, at vi i årevis har haft den største fanopbakning i Tyskland, og at vi på flotteste vis har overlevet den værste krise, man som klub overhovedet kan komme ud for...”
