… sådan sagde min forhenværende kollega, fodboldkommentator Jens Jørgen Brinch, engang imellem. Det var som oftest, når et dansk fodboldhold i kortere eller længere tid mistede jordforbindelsen. Når et middelmådigt hold troede det gjaldt finalen i Champions League, og hvis selvopfattelsen hos holdets aktører for længst havde sluppet taget i ydmyghed og selverkendelse.

Ovenstående blev konkluderet, når noget var gået galt. Det er der, vi fodboldelskere har nemmest ved at finde årsager til manglende succes. Bagklogskabens klare lys, der nu og da i en hurtig vending ender som baklys, er det skær, de fleste analyserer fodbolden i. For med spådomme og profetier før begivenhederne stiller vi os ud på planken, hvor usikkerheden har sit tag i os, og der vil vi helst ikke befinde os for meget.

Mit yndlingscitat rammer dog også plet i den fodbolddebat, der nu i et par år – den forgangne sæson dog i særdeleshed – har huseret i dækningen af superligaen og vores kære landshold. Vi har mange år prydet os af at være ”Nordens Brasilianere”, og vi er ikke sene til at kalde os Nordens fodboldnation nummer et. For vi er suveræne lige nu. FCK har plantet vores lille danske Dannebrogsvimpel på UEFA’s måne, hvorom de flotte Champions League stjerner svæver. Tv-stationerne er glade, pressen er glade og resten af Superligaen er glade, når ”vi” invaderer Europa. Det skaber omsætning og interesse. Jeg er også stolt af FCK og dansk fodbold. Tidligere, da jeg dækkede Champions League - verdens mest prestigefyldte klubturnering - måtte jeg gang på gang undskylde for, at jeg kom fra Danmark. Datidens måske mest naive nation. Men nu skaffer vi resultater gør vi.

Nu skammer jeg mig derimod over, hvor nemt ”eksperterne” saver benene væk under tyendet i den hjemlige Superliga. Kritik der går på, hvorfor så mange hold spiller resultatorienteret i Superligaen, og at kampene er for dårlige at se på, mener jeg alt for letkøbt. Jo, fodbolden lever af, at der er enorme forventninger til spillere, trænere og klubber. Det skal der være. Jeg savner bare i langt højere grad en forståelse for, hvad der i virkeligheden sker ude i klubberne. En anerkendelse af at det kan rent faktisk er svært at drive fodbold i Danmark lige nu. Se på trupperne. Sjældent har de danske fodboldhold været så profilforladte. Hvor mange klubber mangler ikke en ordentlig angriber lige nu? Spørger du i Silkeborg, Brøndby eller FC Nordsjælland har de helt sikkert en angriber i deres scoutingsystem, de ikke havde råd til denne sommer. Der bliver spinket og sparet i klubberne, og indtægtsgrundlaget ligger efterhånden på et lige så lavt niveau som mange af smagsdommernes viden om, hvad der reelt set foregår i hverdagen i Superligaen. Fra administrationsgangene, hvor der de fleste steder bliver skåret i omkostningerne til medarbejdere (flere steder fordi tidligere års lønfest har belastet budgettet abnormt), til spilletruppen, hvor der for de fleste vedkommende er færre numre at holde styr på. I hvert fald når det kommer til klassespillere.

Når mange af kampene i Superligaen er mere spændende end velspillede, skal det naturligvis ses i det lys. Derfor køber jeg ikke præmissen med, at der er for små ambitioner i flere af klubberne. At der mangler fodboldfilosofi. Det absolut sværeste er altid at navigere i krisetider, og når dit primære produkt er mennesker, så er indsigt og realisme noget nær det vigtigste i dit arbejde. Der synes jeg faktisk, at mange klubber i landet lige nu har fundet ydmygheden og selverkendelse frem – i tide.

For køer kan ikke danse, så hvorfor så forsøge? Hvorfor skal danske hold spille som FC Barcelona? Skal SønderjyskE kaste flere sæsoners overlevelsesinstinkt over bord for at medvirke til udviklingen af en ny fodboldkultur herhjemme? Nej – fodbold handler først og fremmest om at vinde og præstere. Det faktum bliver hverken mindre rigtigt eller nemmere at se bort fra, når krisen kradser. Procesarbejdet i mange af klubberne er godt nok, og talentudviklingen finder sted. Aldrig har så mange talenter, fået så meget spilletid, så tidligt i deres karrierer.

Bestil 90M No. 20 her